Når en, du holder af, får MPN, rører det også dit liv. Den her side er til dig.
Dine følelser tæller også
Det er helt normalt at være bekymret, føle sig magtesløs eller bare være træt. Mange pårørende fortæller, at de glemmer sig selv undervejs. Men du er bedst til at støtte andre, når du også passer på dig selv.
Sådan kan du støtte
Snak sammen om, hvad der er svært, og om det, der ikke er. Tag gerne med til lægen, hvis det er ønsket. Tag trætheden alvorligt, også selvom man ikke kan se den. Og læs lidt om sygdommen under Om MPN, så I taler om det samme.
Husk dig selv
Hold fast i de ting, der giver dig energi. Snak med nogen, du stoler på. Og har du brug for at tale med en fagperson, har Kræftens Bekæmpelse gratis rådgivning til pårørende.
Du er velkommen hos os
Pårørende er altid velkomne til vores arrangementer. Du kan også blive støttemedlem og møde andre, der står i samme situation som dig.
